
Vi har fra starten været fast besluttet på at gennemføre en autentisk maritim boligstil, der er anderledes og inspirerende for nutidige fortravlede folk. Inspirationen er hentet fra de sejlførende skibe, der krydsede Jammerbugten på vej ud i den store verden. Arkitekt maa. Mogens Holmriis fra Trip Trap Århus påtog sig ansvaret og møblerede huset med deres kendte produkter samt tilførte farvemæssig harmoni i møbeltekstiler. Farvepaletten er derfor holdt strengt i det sort-brune univers med kontrastfarvene petroleum og grønt. De store skibsmodeller i huset emmer af nostalgi, sejlads og en tilbage til tiden før verden gik af lave. Kunstnerisk og udsmykningsmæssigt vil de valgte nutidige oliemalerier, akvareller og guacher provokere og spille op til den maritime sanselige romantiske boligindretning. I de store krukker er der plantet opstammede krydder laurbær eller langbladet figen.
Vi sælger maritim mode og gaveartikler: Bluehorizon·Shop
